WeBible

1 - En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

2 - Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

3 - Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

4 - Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

5 - Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

6 - Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

7 - Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

8 - Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

9 - Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

10 - Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

11 - for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

12 - Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

13 - Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

14 - Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

15 - Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

16 - Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

17 - thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

18 - Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

19 - Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

20 - Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

21 - for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

22 - for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

23 - naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

24 - Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

25 - Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

26 - Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

27 - De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

28 - Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.